Sådan rejser du med en baby - 5 tips til at få den bedste tur

Skal du have den lille nye med på tur? Så er der nogle ting, som du skal overveje før du pakker rejsetasken. Babyferier er være enormt hyggelige, berigende og mindeværdig for dig og dit barn. Det kan i den grad også blive et sandt mareridt, hvis du ikke planlægger ferien med babyens behov i minde. Hvis du er i tvivl om, hvordan du forbereder dig bedst mulig til din ferie med din lille nye, så kig med her, hvor vi har samlet 5 gode tips til den bedste tur med din baby.

1. Find en børnevenlig rejsedestination

De fleste babyer holder ikke lige til den vilde bjergvandring eller det højlydte byliv, så den slags rejsedestinationer, skal i måske gemme til en børnefri ferie. Rejsedestinationen er alfa og omega for den gode tur med baby. Sørg for at vælge de bedste rejsedestination for familier, der rejser med små børn. Det kan for eksempel være steder med børnevenlige faciliteter, legeland, rolige strande og et mere afdæmpet byliv med gode overnatningsmuligheder til familier med børn.

2. Få lavet en babyvenlig pakkeliste

Man skal helst ikke ud for at stå i lufthavnen og mangle yndlings puttedyret eller solhatten til den lille, så sørg for at få det hele skrevet ned på en pakkeliste. De vigtigste på pakkelisten er ting som godt med bleer, pusletaske, solcreme, sutter og selvfølgelig yndlingslegetøjet.

Hvis I tænker, der skal vandres en del på ferien, så husk også en klapvogn eller eventuelt en bæresele, så den lille kan komme med over alt. Rigeligt med babymad og snacks er også en god ide, hvis i rejser ud af Danmark, hvor det ikke altid er nemt at finde de samme sager i supermarkedet.

3. Tjek faciliteterne, der hvor i overnatter

Når I har valgt rejsedestination, så skal der også kigges på overnatning. Her kan det være en god ide at vælge hotel eller Airbnb, hvor der er gode faciliteter til små børn. Det kan være ting som en mikrobølgeovn til at opvarme maden i eller aircondition, hvis der er varmt der hvor I skal hen. Tjek også om der er vaskefaciliteter til stede, der hvor I overnatter. Det er også en god ide at få styr på om der er en læge eller et hospital i nærheden, hvis I skulle få brug for det.

4. Bliv klædt godt på til selve turen

Der er naturligvis stor forskel på om I rejser på bilferie med baby, eller om I skal på en længere tur med fly. De fleste babyer synes det med de lange ture er en smule svært i starten, og derfor er det en god ide at forberede jer til selve turen hen til rejsedestinationen.

Husk for eksempel at medbringe det gode legetøj, sutter og babymad til selve turen, så barnet holdes beskæftiget og mæt undervejs. Hvis I skal ud og flyve så ring og snak med flyselskabet først, så I har styr på., hvilke retningslinjer der er for babyer, når de rejser med fly.

5. Tag den med ro og hav det sjovt

Vigtigst af alt skal din ferie med baby være en god oplevelse for hele familien. Selvom der er mange bekymringer forbundet med at bringe et lille menneske ind i den store verden, så prøv at slip bekymringerne og nyd oplevelserne sammen. Sørg for at ferien ikke bliver propfyldt med en hel masse begivenheder og indtryk, men kog det ned til en enkelt aktivitet om dagen og brug resten af tiden på rendyrket afslapning og feriehygge.

Tag gode pauser på cafeer, få gået nogle gode lange ture eller brug en dag ved vandet under en parasol, hvor i kan bygge sandslotte og tage en morfar på strandtæppet.

Menu
Top